FAQ

FAQ

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager om kunstcirkler.

Hvad er en kunstcirkel?

En kunstcirkel er et koncept, der i al sin enkelhed går ud på at opleve kunst.

De fleste cirkler har 10 medlemmer og 10 kunstværker, som går på skift mellem cirklens medlemmer.

Hvert medlem har hvert værk i 3 måneder, og når cirklen er sluttet efter 30 måneder, udloddes cirklens værker blandt cirklens medlemmer. Alle får med andre ord lov at beholde et værk efter cirklens aflsutning.

Udlodningen sker ved, at vi trækker lod om rækkefølgen. Herefter får medlemmerne efter tur lov til at vælge sit værk.

Skulle man være så uheldig at sidde tilbage uden noget brændende ønske, tilbyder galleriet at "ombytte" værket til et andet værk i galleriet.

Hvem vælger værkerne?

Kunstcirkler er en del af Art´M - Kunst og Galleri.

Galleriets kunsteksperter udvælger nøje værkerne med et princip om, at der skal være forskellighed i værkerne, og at de skal følge den fastlagte økonomiske ramme for en cirkel.

En kunstcirkel skal også udfordre sanserne, og derfor udvælger vi værkerne således, at der er værker imellem, som måske også provokerer ens sanser lidt.

Hvis du har specifikke ønsker til en særlig kunstcirkel, form eller indhold, kan du altid tage en dialog med os om dette.

Hvorfor en kunstcirkel?

Det enkle svar er, at det er en glimrende måde at prøve både sig selv, men også sin smag i kunst af.

Ved at have hvert værk til sin rådighed i tre måneder, får man den fulde oplevelse af værket - en oplevelse man måske ikke altid får ved køb eller en kortere prøveperiode.

En kunstcirkel er også et godt alternativt for dig, hvis du er i tvivl om, hvilken kunstretning du synes om eller bare gerne vil i gang med at købe kunst.

Men også erfarne kunstkøbere får meget ud af en kunstcirkel. Det giver masser af ny inspiration, og der er altid både billeder og skulpturer med i en cirkel.

Hvad nu hvis jeg ikke kan lide værkerne?

Når cirklen slutter, vælger alle medlemmer et værk fra cirklen. Vi trækker lod om rækkefølgen.

Står du tilbage med et kunstværk, som du slet ikke bryder dig om, så kan du altid bytte det til et andet i galleriet.

Det vigtigste for os er, at alle er glade og tilfredse efter en endt cirkel.

Hvornår får jeg svar?

Når du har tilmeldt dig en kunstcirkel via kontaktformularen, så vender vi tilbage inden for et par arbejdsdage med en bekræftelse på din tilmelding.

Herefter hører du fra os igen, når cirklen er fyldt op.

Du kan altid følge med i antallet af medlemmer her på siden under den enkelte kunstcirkel.

Og ellers er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte os for at få en status.

Hvordan opretter jeg min egen kunstcirkel?

Hvis du og 9 af dine venner eller kolleger selv vil lave jeres egen kunstcirkel, så kan det sagtens lade sig gøre.

Kontakt os for at aftale pris, stilarter osv.

 
bubble